tirsdag den 28. september 2010

Åbent hus I Knipling i Danmark


Søndag den 26. september holdte Knipling i Danmark åbent hus, da foreningen i år fejrer 25 års jubilæum. Lørdagen gik sammen med Sonja at sætte nogle af alle de mange smukke kniplinger foreningen har fået forærende op til en udstilling - og det er helt fantastisk hvor kreative folk er, når de fåe kniplepinde mellem fingrene.

Mit eget mønster


Jeg har nu prøvet at lave mit eget kniplemønster - og det var en kæmpe oplevelse - det bliver bestemt ikke sidste gang. Det blev et bånd på ca. 2 cm til f.eks. en blomsterdekoration......

Bornholm i september


Vel hjemme fra Viborg lørdag aften, var det tid til at pakke til lejrskole på Bornholm søndag.
Og sikken skøn tur - den stod på blomstrene lyng, bølger lige så store som da jeg var barn :0).
Det var lige før der var hjemve - Bornholm er nu smukkest i sensommeren. At jeg så også denne gang oplevede Natur Bornholm var en kæmpe oplevelse, det kan varmt anbefales - hvor andre steder kan man opleve undergrunden med 1,2 milliard års forskel??

Messe i Viborg



Jeg kan ikke forstå hvor september er blevet af, men ved at kigge min kalender igennem kan jeg egentlig godt forstå at jeg har haft travlt.
Måneden begyndte i Viborg, hvor jeg stod på stand i Knipling i Danmark - og selvfølgelig skulle der noget garn med hjem - og denne gang blev det noget skønt uld til en sjal.

søndag den 29. august 2010

Årets knipledag



Så blev årets knipledag vel overstået - det var en dejlig dag - nu sal vi bar lægge hovedet i blød for at finde ud af hvordan vi får flere besøgende næste år.

tirsdag den 6. juli 2010

Lejrskole på Lindesdal


I uge 24 var jeg på lejrsole på Bornholm, med mine skønner unger.
Solen kom med os til Øen og vi tog den med retur igen da vi rejste igen fredag formiddag.
Vi hvade nogle skønne dage - og et af højdepunkterne var, mandag morgen hvor vi gik til Hammer Havn for at blive sejlet en tur, mens vi var ude, blev følgende skilt sat op "Al sejllads indstillet grundet søgang" det opdagede ungerne ikke - de havde en kanon tur - man er vel proffesionel selvom det gyngede ;0)
Vi oplevede rigtig mange ting - og som vanen tro var det en fornøjelse som de opførte sig - de blev rost alle vegne - lige fra buschaufførene til ejeren af Ellas Konditori i Sandvig - den oplevelse skulle de også have med, og de nød det :0)
Et af højdepunkterne for mig, var da chaufføren opdagede jeg var fra Åkirkeby og tilbød en lille tur omkring mit barndomshjem - nej hvor minderne vældede op i mig...

Kniplefestival i Tønder


Så blev der endlig tid til at komme her ind igen - selvom det er en lille måned siden - skal I alligevel hører lidt om en fantastisk weekend i Tønder - det var første gang jeg deltog både i festivalen og i KID's stand - det var utroligt inspirerende at være sammen med så mange mennesker fra hele verden - med den samme hobby - gudskelov var der også tid til at besøge museerne, der havde nogle rigtige flotte udstillinger - især vil jeg anbefale at kommer man til Tønder - så tag ind på Tønder museum og se mindeudstillingen for Katrine Thuesen - det er imponerende hvad hun har gjort for Tønderkniplinger.

lørdag den 12. juni 2010

Minder



Her i regnevejret, hvor jeg har sendt manden afsted på personaletur til Tivoli, jeg håber godt nok vejret er bedre der end det er her, er jeg i gang med at ordne video og billeder, mine elever skal have med sig når de siger farvel til skolen om 14 dage - det sætter minderne i gang - bl.a. en skøn eftermiddag i januar hvor vi havde storebagekagedag - og deres forældre blev inviteret til fest senere på eftermiddagen. Igen en af de skønne oplevelser jeg har haft med disse unger.

tirsdag den 1. juni 2010

Til Kniplefestival i Tønder



Så er det ved at være lige op over - på torsdag morgen går turen mod Tønder - hvor vi (KID)skal sætte stand op - og fredag morgen går det så løs - programet for festivalen ser rigtigt spændende ud og der bliver også tid til hyggeligt samvær - og da det er første gang jeg skal afsted - for ikke at sige stå i vores stand - ja så glæder jeg mig som et lille barn.
Og øverst på indkøbsseddlen står der silketråd i dannebrogs farver til et flag.

fredag den 28. maj 2010

En travl men skøn uge


Så er det weekend - der har godt nok været travlt, men det mundede så også ud i et rigtig dejlig forårsmarked ved USFO'en der er tilknyttet min skole.
Mine skønne elever har knoklet hele ugen vel og mærke efter skoletid ;0)
og det har så også givet dem lommepenge til vore lejrskoletur til Bornholm om 14 dage - som I kan se på billederne var der en kysse bod - de fik solgt 224 kys som de brugte hele eftermiddagen i går på at bage - det var endnu en ting der var sidste gang med disse skønne unge mennesker - gudskelov har jeg stadig en lejrskole på Bornholm tilbage sammen med dem :0)

torsdag den 20. maj 2010

Nyt kniplebrev


I dag kom det så - det nye Kniplebrev - det var lige før jeg håbede at sommeren var overstået og at det var blevet efterår og indendørssysler tid igen - der er så mange spændende ting i jeg gerne vil i gang med - men nej det er nu godt nok at vi skal have en dejlig lang sommer - det er dejligt at have noget at glæde sig mens man nyder livet.

torsdag den 13. maj 2010

Til konfirmation i Bagenkop






Søndagen foregik i Bagenkop - min storesøsters 2 dejlige tvillinger skulle konfirmeres - og hele familien var samlet, dog manglede vi desværre en enkelt fætter, der skulle til eksamen mandag morgen hjemme på Bornholm - men vi andre havde en fantastisk dag - og er de ikke bare smukke

Inspiration fra Holland



Jeg sad og trængte til lidt andet at se på, end lige lyserøde pakker ;0)
og så havde jeg jo sat mig for at finde ud af hvad der var af udenlandske foreninger i stil med vores Knipling-i-Danmark og jeg faldt for den hollandske udgave - ikke mindst da der ligger en hel del mønstre til gratis download :0)
siden hedder www.lokk.nl

onsdag den 12. maj 2010

3-pars kniplinge



Så blev jeg færdig med den for mig nye teknik - man knipler med 3 par istedet for 2 - det er en teknik, der stammer fra Gorizia i det nordøstlige Italien, meget tæt på grænsen til Slovenien. I denne by ligger en af de fineste og vigitgste knipleskoler, og her er en århundrere gammel tradition for knipling. Man mener at betegnelsen flandersk knipling er opstået, fordi de Venetiasnke Ursuline søstre (nonner, der stammer fra Liege i Flanderen)der introducerede knipling i området omkring Gorizia. Ja, ja så kom historielæreren op i mig igen...
Der bruges 3 par og ganske få nåle, idet kniplingen (båndet) holdes fast med picoter og tilhækling mellem båndene. Normalt bruges 80/2 bomuldstråd men også hør 120/3 og 120/2 kan bruges.Man siger at for at det er en "ægte" flandersk knipling sskal den være i hvis - nu kan jeg altså ikke lide at gøre hvad andre siger ;0)

Opgave til kniplefestival i Tønder


Jeg skal have løst en lille opgave inden Tønder kniplefestival.
Så er jeg gået i gang med at lave sparekister - jeg har besluttet mig for at lave et par modeller der evt. kunne bruges til en dåbsgave - nu er de blevet malet og så skal der kniples små gaver og sættes på - selvfølgelig i de "rigtige" farver - og mon ikke Peter så kan overtales til at skrive teksten i Kaligrafi - det er han skrap til.

mandag den 10. maj 2010

Så blev det færdigt


Så lykkes det - og med det vejr behøver jeg vist ikke vente til efteråret med at bruge det :0)

lørdag den 1. maj 2010

puha det var slet ikke så nemt



Så lykkes det endelig at få flyttet mit blå tørklæde fra en plade og over på mit nye bræt - det er om at holde tungen lige i munden - og det tager sin tid - men når først det er gjort, bliver det meget nemmere at kniple tørklædet færdigt

mandag den 5. april 2010

Halstørklæde


Det er ikke blevet til så megen havearbejde her i påsken, da vejret ville som jeg gerne ville, måtte jeg have Peter på skadestuen, han forsøgte at fjerne en gren og det endte med at han lå på ryggen med et halv træ over sig - gudskelov blev det "kun" til ømme muskler - han var meget heldig.
Tilgengæld er jeg begyndt på et hæklet halstørklæde, mønstret har jeg fra Fru Westerskov.

onsdag den 31. marts 2010

Forårsudstilling i Ullerslev kulturhus




Så blev det igen tid til forårsudstilling - det var en fornøjelse, at se hvor meget folk har fået lavet i vinter.
her er lidt fra vores kniplestand - jeg hyggede mig gevadigt sammen med fru Westerskov, det blev dog ikke til så meget kniplerier, men megen snak og spørgsmål omkring vores arbejde.

lørdag den 27. marts 2010

Vores skolekomedie


Så blev det endelig dagen hvor vi havde premiere på vores skolekomedie, vi spillede en westernkomedie og det var bare så godt - denne smukke buket fik jeg bagefter af mine dejlige elever. Har jeg nævnt at jeg har vedrens bedste job :0)

søndag den 21. marts 2010

Generalforsamling i Kniplinger i Danmark




Sidste lørdag stod i kniplingens tegn - jeg startede kl. 9.00 med at deltage i en workshop med Bente Eskerod, emnet var båndkniplinger, vi skulle lave en meget smuk broche. Den var godt nok svær, men jeg håber at den er besværet værd, når jeg får gjort den færdig.
Derefter var der generalforsamling og jeg endte i bestyrelsen, et arbejde jeg virkelig glæder mig til at komme i gang med.
Efter spisningen var der så en knipleoverraskelse, vi skulle lave et armbånd - og det gjorde lykke. Sikken dejlig dag.

Min seneste festremse




Så blev jeg endelig færdig med min seneste festremse, mønstret er Aase Nielsons nr. 55, der er brugt 56 par 16/2 - og jeg er rigtig glad for den. Det næste "nye" jeg skal i gang med er en lysedug også fra Aase Nielsons, men inden dag er der lige nogle småting, der skal gøres færdig - og så er det jo ved at være tid til at gå i haven, så må håndarbejde vente til det bliver tid til indendørs sysler igen.

Håndarbejdsmesse i Middelfart


Jeg har haft en rigtig dejlig lørdag i Lillebælthallen i Middelfart, sammen med en rigtig god veninde.
Det er dejligt at være afsted med en der også gerne vil se og pille ved alt ;0)
Denne gang blev det til et strikkekit fra Skovlund Skind til , 50 kr. for 200 gram mohair og opskrift til et skønt halstørklæde.

søndag den 28. februar 2010

Kært barn har mange navne....


I kender den sikkert som oldemor-, bedstemor-, mormor-, hippiefirkanten eller bare firkanten - her hedder de faster Annis firkanter, da det var hende, der for - tjah vel efterhånden 35 år siden lærte mig at hækle - nu er de blevet "IN" igen - så jeg er gået i gang med et halstørklæde, der består af 10 firkanter på hver 5 omgange, de skal så hækles sammen spids mod spids - jeg er spændt på resultatet - garnet er Kauni effektgarn - det er absolut ikke sidste gang jeg arbejder med det.
Firkanterne har fået mig til at tænke tilbage på hvad de er blevet brugt til , et smukt barnevognstæppe til min ældste datter (22 år), gryddelapper til div. familliemedlemmer da jeg lige havde lært at hækle, slumretæpper - og ovenpå på gæstesengen ligger Peters Farmors slumretæppe - ja mon ikke firkanten består ;0)

mandag den 22. februar 2010

Min grå posetaske


Søndagen gik med at få lavet en model af en taske jeg skal leve med min 4. klasse i håndarbejde, dog har jeg opdaget undervejs at det nok bliver 5. klasse vi laver den i.
Nu syndtes jeg at lommen var lidt kedelig så jeg måtte lige lave en knipling, men den skulle nu have været syet på lommen inden jeg monterede den på tasken - det var et være pillearbejde, men det har jeg så lært til den næste taske - den er klippet og skal "bare" syes.
Men inden da skulle jeg gerne have få lavet en taske til mit kniplebræt.

lørdag den 20. februar 2010

Vinterferie

Så blev det endelig vinterferie - min plan er at der skal syes tasker - men mon ikke der også bliver tid til lidt knipling - vejret er ikke til at gå i haven.
Jeg har set et par små fine æbler hos Fru Westerskov, hun har lavet som Give away.

mandag den 15. februar 2010

Det blev vist ikke så tosset


Så fik jeg lavet en gave til vores uundværlige rengøringsdame, der desværre går på velfortjent efterløn på fredag. Stenen er fra Moravia og mønstret er fra Jane Novak lavet i metaltråd i farverne blå, grøn, lilla og sølv og i lærredsslag - meget simpelt og nemt, men jeg er nu selv blevet godt tilfreds med resultatet. Mon ikke jeg skulle lave et til mig selv også ;0)

lørdag den 6. februar 2010

Et par småting er blevet færdige




Så blev jeg endelig færdig med min broche, den er lavet efter efter et Jane Novak mønster.

Jeg har også lavet et par amrbånd - mønstret er fundet herinde - og når jeg finder ud hvordan man laver et link til siden får I den.

mandag den 1. februar 2010

En skøn eftermiddag med mine elever




Min 6. klasse står for skolekomedien i år - vi skal spille en wetern-komedie - men hvordan finder man ud af hvordan kulisserne skal være??
Man tilbringer en eftermiddag efter skoletid med at se en gamel western-komeide og sikken de hyggede sig - der kom ideer til kostumer, kulisser, rekvisiter og meget, meget mere - at der også blev spist kage fra vores "store bage kage dag" - gjorde det kun endnu mere hyggeligt her er et lille udsnit af hvad vi bagte den dag.

lørdag den 30. januar 2010

En smuk vintermorgen


At vågne op til et snedækket Danmark er utroligt smukt , især når man ikke skal udenfor ;0) op af formiddaggen dukkede naboen op med sin traktor og ryddede vores indkørsel, tænk at bo et sted hvor man tænker så meget på hinanden - og at han så fik mulighed for at "lege" lidt mere med sin traktor betyder kun at, vi alle har et legebarn gemt inden i os.
Når diverse "skole" gøremål er overstået - står den på hygge, opladning til en meget lang uge i næste uge og sikkert også lidt håndarbejde - jeg må hellere se og blive færdige med de kniplede sutte jeg har lovet en kollega - det kunne også være jeg skulle se og få fundet ud af hvordan jeg redigere herinde.

torsdag den 28. januar 2010

nyt halstørklæde


I dag fik jeg så startet op på et nyt kniplearbejde, denne gang er det et halstørklæde i Lucca extra fino uldgarn - en skøn petroleumsblå farve - og så er der såmænd "kun" 78 par - en dejlig opgave til de kolde aftner - og så er det en rigtig dejlig uld kvalitet.

onsdag den 27. januar 2010

Mit første indlæg

I dag er et nyt univers så åbnet - min første blog.
Hvad det vil føre med sig vil kun tiden vise.
Men jeg har mange ideer, mon ikke det bliver håndarbejde, diverse gode opskrifter og gode ideer der kommer til at fylde herinde.
Susanne